Internationalt samarbejde

I dag er det vigtigt for alle at kunne begå sig i international sammenhæng. Ikke kun sprogligt men også kulturelt. Fx har amerikanere helt andre normer end vi i DK. Derfor gør vi på HG meget ud af internationalt samarbejde med andre skoler. Vi laver udvekslinger, onlineprojekter, indgår i Comenius -projekter og tilstræber hvert år at have en sprogassistent i fransk, spansk eller tysk.

Vi har udvekslinger af kortere eller længere varighed med skoler i Berlin, Colle Val d’Elsa (Italien), Lübeck, Paris, Philadelphia og Tel Aviv (Mellemøstenstudiekreds). I udvekslinger får du ikke kun akademisk viden på studieturen, men oven i hatten kendskab til hverdag, kultur og normer i det land som du besøger.

Comeniusprojekter er projekter med flere skoler involveret hvor man online og face to face arbejder med et projekt. Lige nu har vi et klimaprojekt med en tysk, svensk og italiensk skole. Vi er også medlem af Globale gymnasier. Det betyder at vi arbejder med globale temaer i undervisningen og på sigt skal have partnerskoler i alle verdensdele. Lige nu har vi globalt partnerskoler i Kenya, Libanon, USA og Europa. Vi arbejder på at få en partnerskole i Mexico.


Udskriv denne side     Ansvarshavende redaktør: Morten Poulsen