I religion bliver du konfronteret med livsholdninger, der kan være totalt forskellige fra din egen.
Det sker både i undervisningen og i de diskussioner, der uundgåeligt rejser sig. Det er fagets hovedopgave at give dig indblik i det anderledes på en sådan måde, at du fremover ikke møder religiøse og kulturelle forskelle med fordomme, men med indsigt og viden.
Religion spiller en væsentlig rolle i opbygningen af samfund, forståelse og udvikling af ligestilling, i dannelse af familiestrukturer, forbedring af levevilkår og miljø og meget andet. At kende til dette betyder en forbedret kommunikation mellem kulturer og nationer. Og frem for alt medvirker det til, at du kan manøvrere bedre i en globaliseret verden.
I vores hastigt forandrede verden kommer en del af forandringerne fra anderledes kulturer, der påvirker os, og som vi må gå i dialog med. Fagets grundlag er denne kulturdiskussion eller konfrontation om man vil.
Det betyder, at faget også indgår i en dialog med en mængde andre fag i gymnasiets fagrække og er en værdifuld medspiller i Almen Studieforberedelse.
Fagets hovedemner er de store verdensreligioner eller skriftreligionerne. Da vi lever i en kristen kulturkreds, hvor den danske kultur er sammenvævet med kristendommen, er dette et obligatorisk kerneområde. Ligeledes er islam obligatorisk som det største trossamfund udenfor kristendommen. Desuden skal en af de andre verdensreligioner vælges, hvad enten man bliver i den monoteistiske tradition med jødedommen, eller man vælger en af de store østlige religioner som buddhismen eller hinduismen. Ud over dette skal man vælge endnu et emne, som kan være etik, religionsfilosofi eller endnu en religion.
Se fagets metoder her
Faget har størst vægt i tekstlæsningen af de kanoniske og af nutidige tekster, som suppleres med billeder, film, besøg hos religiøse samfund, de religiøse samfunds mange hjemmesider på internettet og studieture. Religiøse erfaringer udtrykkes i et for mange af os meget fremmed sprog med specielle symboler og fortællinger eller myter, som det gælder om at forstå.
Eksamen er mundtlig. Man prøves i ulæst tekst, der svarer til en tekst fra det gennemgåede stof samt eventuelt andet materiale. Der er forberedelse inden.
Selve eksaminationen udfolder sig som en samtale mellem elev og lærer og måske også med deltagelse af censor.